OPEN CALL![]()
![]()
![]()
Mangler du et sted at eksperimentere med din kunst, producere eller udstille værker til sommer?
Er I en gruppe, der gerne vil have rum til samarbejde og fremvisning?Lige nu søger MeerKat Dance Theatre kunstnere, der vil være en del af Queer Joy Festival MERMAID i kunstbygningen Filosoffen.Der tilbydes kunstnerisk sparring og mulighed for at blive en del af festivalprogrammet.
DATOER & RUM:
Lille sal 13.-17. juli & 20.-24. juli – her er der mulighed for ophæng, udstilling og produktion.
Designsal 13.-17.juli – en stor sal med plads til udstilling, performance m.m.
Høje sal 20.-24.juli – et smukt og anderledes gallerirum med højt til loftet og masser af lys.
Queer Joy Festival MERMAID ønsker at gøre performancekunsten tilgængelig for et bredt publikum i alle aldre gennem en måneds festival på Filosoffen med åbne døre og gratis entre. MERMAID giver lokale queer kunstnere mulighed for at skabe nye værker under samme tag, styrke det fynske kunstneriske netværk og skabe nye samarbejder på tværs af fag. Formålet er at dele og udstille den kunstneriske proces med det odenseanske publikum gennem workshops og åbent studio samt fremme queer glæde og synlighed i lokalmiljøetMERMAID er lavet i et samarbejde mellem MeerKat Dance Theatre, Kulturmaskinen, Kunstbygningen Filosoffen og Snackbag Studios.
SÅDAN ANSØGER DU:Send én side motiveret ansøgning eller en video på max 2 minutter, hvor du fortæller omdin idé eller værk, og hvorfor du ønsker at være en del af festivalen, og hvilke datoer og rum du er interesseret i.Deadline er 31. maj 2026.Ansøgning og spørgsmål sendes til meerkatdancetheatre@gmail.com.Vedhæft gerne portfolio eller links til tidligere værker.Der inviteres fire kunstnere/grupper til en uges residency med visning på Filosoffen. Der tilbydes ikke løn, men gratis lokaler og PR.
Artwork af Snackbag Studios ![]()
